Henning Henning – 360° byggerådgivning
Menu

Bygge- og kontraktoptimering

Se projekt, kontrakt, økonomi og udførelse i sammenhæng.

Uheldige ændringer og økonomiske skred skyldes sjældent én enkelt årsag. De opstår ofte, når forventninger, dialog, logistik og projektmateriale ikke hænger sammen med aftalerne og det, der faktisk bliver udført.

Henning Henning hjælper med bygge- og kontraktoptimering med blik for hele sagen: bygbarhed, økonomistyring, risici, kontrakter, granskning og gennemtænkte udbud. Min styrke er at se projektets risici, grænseflader og økonomiske konsekvenser i sammenhæng.

Kontrakt og byggestyring med blik for helheden

God kontrakt- og byggestyring understøtter forventningsafstemning, dialog og den samlede plan. Derfor kobler jeg kontrakt, økonomi, tid, risici og udførelse sammen, så beslutninger træffes på et oplyst og dokumenteret grundlag.

Det kan handle om kalkulation og budget, kontraktforhold, myndighedskrav, grænseflader, ekstraarbejder, udbudsmateriale, kvalitetssikring og afklaring af ansvar.

Optimering før konflikt

Den stærkeste byggestyring forebygger, at uklarheder udvikler sig til tvister. Tidlig granskning, dialog, referater og tydelig opfølgning kan gøre en stor forskel for økonomi, tidsplan og samarbejde.

Jeg arbejder med fakta før antagelser, ser efter muligheder for optimering og gør konsekvenserne tydelige. Aftaler og beslutninger dokumenteres, så projektet har et brugbart grundlag — også hvis sagen senere bliver træls og vanskelig.

Hvad kan jeg hjælpe med?

  • Granskning af risici, kontrakter, tegninger og dokumenter
  • Sparring i tilbudsfasen, kalkulation og budgettering
  • Vurdering af arbejdets stade og attestering af betalinger efter aftale
  • Opfølgning på faseopdelt udførelse og byggeregnskab
  • Kontraktledelse og styring af ændringer og ekstraarbejder
  • Koordinering af bygherreleverancer
  • Afklaring af ansvar og grænseflader
  • Risikohåndtering og koordinering i projekteringen
  • Dokumentation og beslutningsgrundlag
  • Sparring om brand, statik, lydkrav og indeklimaoptimering
  • Gennemgang af byggetilladelse og koordinering af dokumentation til færdigmelding
  • Byggefaglig sparring om byggejura og kontraktforhold
  • Teknisk forberedelse ved tvister og syn og skøn
  • Bygbarheds- og procesoptimering
  • Sparring før forhandling eller afgørelse

Sparring med rådgiverholdet — fra skitse til færdigmelding

Jeg kan gå ind, når den første skitse ligger klar — eller før den er tegnet. Jeg sparrer med dig om projektet, behovet for rådgivere og hvilke aktører der skal inddrages. Jeg har omfattende praktisk erfaring med samarbejdet med certificerede brandrådgivere og statikere samt med lydkrav og indeklimaoptimering.

Jeg supplerer arkitekt- og ingeniørfirmaer og de specialister, der anbefaler mig. Min rolle er at skabe overblik og få deres fagligheder til at hænge sammen med projektet og udførelsen. De beholder deres faglige ansvar, beregninger og erklæringer.

En byggetilladelse kan indeholde krav, som er svære at omsætte til handling. Jeg hjælper med at gennemgå tilladelsen og samle en dokumentationsliste, der matcher kravene: Hvad skal leveres, af hvem og hvornår? Jeg følger op med rådgivere og udførende, så dokumentationen er klar til færdigmelding og de certificerede rådgiveres sluterklæringer uden unødige forsinkelser.

Sparring om håndværkervalg, kontrakter og tvister

Jeg tilbyder praktisk sparring om valg af håndværker, byggejura og kontraktforhold med udgangspunkt i aftalegrundlaget, arbejdets stade, udførelsen, økonomien og dokumentationen. Min styrke er at belyse kontraktens spørgsmål med indsigt i den tekniske udførelse.

Ved tvister, syn og skøn eller advokatbistand kan jeg hjælpe med risikovurdering, teknisk forberedelse, gennemgang af materiale, tidslinjer, dokumentation og de udførelsesmæssige konsekvenser. Egentlig juridisk rådgivning varetages af advokat.

30+ års erfaring er først værdifuld, når den omsættes til kloge beslutninger — med fakta før antagelser.

Andre relevante ydelser

Se alle ydelser.

Kontrakt- og byggestyring hænger tæt sammen med udførelsen. Se også projekt- og byggeledelse, tilsyn og kontrol samt projekt- og projekteringsledelse.

Ofte stillede spørgsmål

Arbejder du med byggeriets vejledninger og aftalegrundlag?

Ja. Jeg arbejder med byggeriets vejledninger, ydelsesbeskrivelser og konkrete aftalegrundlag — eksempelvis AB18, AB92 og AB-Forbruger.

I Danmark har vi aftalefrihed inden for lovgivningens rammer. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilke vilkår parterne har aftalt, hvad ydelsen omfatter, og hvem der har ansvaret. Ved private byggearbejder skal aftalen også tage højde for forbrugerbeskyttelsen.

Jeg hjælper med byggefaglig og kontraktuel sparring. Egentlig juridisk rådgivning varetages af advokat.

Kan du hjælpe med tilbud, kalkulation og budgettering?

Ja. Jeg har 25 års erfaring med håndværkerkalkulation og budgettering. Jeg hjælper med at gennemgå projektforudsætninger, tilbud og risici og skabe overblik over, hvad der er medregnet — og hvad der mangler at blive afklaret.

Kan du hjælpe med bygherrens økonomi under projektet?

Ja. Jeg har 10 års erfaring med bygherre- og procesøkonomi. Jeg hjælper med overblik over budget, byggeregnskab, ændringer og de økonomiske konsekvenser af projektets valg og fremdrift.

Kan du hjælpe med byggejura og syn og skøn?

Ja, som tømrer, bygningskonstruktør og byggefaglig og kontraktuel sparringspartner. Jeg hjælper med fakta, dokumentation, kalkulation, tekniske forhold og projektforløb før eller under en tvist eller et syn og skøn. Egentlig juridisk rådgivning varetages af advokat.

Kan du hjælpe, før en kontrakt bliver underskrevet?

Ja. Tidlig granskning af tegninger, beskrivelser, udbud, grænseflader, logistik, ansvar og risici kan forebygge senere konflikter og unødige håndværkertimer.

Min erfaring gennem 30+ år er, at én klog rådgivertime tit kan spare ti håndværkertimer. Tidlig afklaring gør det muligt at handle, før problemerne opstår.

Mit mål er, at du kan handle i god tid frem for kun at reagere, når problemerne er opstået.

For bygherrer, rådgivere og projektorganisationer

Jeg kan indgå som freelancer og tilføre projektorganisationen et ekstra lag af praktisk erfaring — tidligt i projektet, under udførelsen eller når en konkret ændrings- eller kontraktsag kræver overblik.

Vi aftaler en afgrænset opgave med tydeligt ansvar, omfang og tilgængelighed.

Tag en uforpligtende snak om projekt, økonomi og kontrakt.